PDA.dk

EPOC

PDA.dk
PDAlt Muligt
PDAlt muligt
PDAtabasen
PDAtabasen
EPOC
EPOC
Palm OS
PalmOS
Windows CE
Windows CE
Til startsiden Info om PDA.dk

Søg efter:



Nyheder


Software


Hardware


Tips og Tricks


Andet

 

Februar 1998

En Psion i Felten

Fre. 13/2 1998, 7.45

Jeg sidder og hoster ved morgenbordet, en morgen i influenza tåger i februar. Jeg går i seng igen lige om lidt, når jeg har fået ringet til jobbet og oplyst om, at jeg må melde forfald, 3. dag i træk. I mellemtiden er jeg ved at blive rastløs, efter 2 dages inaktivitet. Godt jeg har min Psion, som kan bruges i sengen så vel som alle mulige andre steder. Min gode gamle, trofaste Psion3a som nu har fulgt mig konstant i 2 år. Det eneste problem jeg har haft med den, er nogle løse eller knækkede hængsler i låget. Men sådan har det været nu i over et år, og jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen til at få indleveret maskinen til reparation.
 

....jeg gik på arbejde aligevel...

Ons. 18/2 1998, 20.03

Der er nu nået nogle dage siden jeg startede på dette dokument, og jeg sidder i Zaventem lufthavnen i Bruxelles. Jeg sidder i en typisk lufthavns-lounge, med små cafeborde og masser af forretningsmænd med gratis drinks og fyldige laptops omkring mig. Psion 3a passer fint i min venstre hånd, så jeg kan sidde stille og roligt, med bordet frit, mens jeg venter på at der skal gå en 1/2 time, før mit forsinkede fly boardes. Jeg har siddet her før og skrevet referater fra møder, som jeg så har kunne overføre til PC 'en derhjemme, og så have klar til distribution, umiddelbart efter jeg er kommet hjem. Herligt. Derudover har jeg, af de utallige små spil der kan hentes på internettet, installeret et backgammon spil, som jeg nu engang imellem faktisk vinder over. Psions tekstbehandlings applikation kan konvertere dokumenter til Word og RTF filformater, og man kan endda anvende styles, fonte, fed, kursiv etc. Med andre ord: 95% af alt hvad man behøver. Jeg mangler dog en (dansk) stavekontrol; selvom Psions tastatur er et af de bedste jeg nogensinde er stødt på, så er det altså småt, og man trykker en gang imellem forkert eller springer bogstaver over (hvilket faktisk er det der sker oftest).

Man kan bruge ligeså mange fonte i psions tekstbehandlings program, som man ønsker. Man dog kun se fontene enten som Times eller Helvetica (men man kan da se fed, kursiv og understreget tekst). Anvender man altså "Bookman Light" i sine tekster, vil man først kunne se det, når teksten overføres til ens pc. Helt wysiwyg er systemet altså ikke. En smart feature er dog iøvrigt, at man kan se et lille billede af ens udskrift, i sådan omtrent 10% af størrelsen i forhold til A4. Bruger jeg den nu, kan jeg se, at jeg har skrevet omtrent 2/3'dele af en A4 side - med to afsnit med lige højremargen.

I Psion3a's applikationer kan man zoome ind og ud. Bruger jeg mindste opløsning, kan jeg se omtrent 17 liners tekst. Zoomer jeg helt ind, kan jeg se cirka 9 linier. Jeg skriver normalt med zoom et sted i mellem.

Nåh, nu vil jeg gå ned til flyet. Og tage mig en lur under overfarten...

Ons. 18/2 1998, 20.42

Hmmm. Flyet er ikke blevet boardet endnu. Jeg har hevet min Psion op af tasken (den kunne i princippet være i en bukse- eller jakkelomme, men det fylder jo altsammen...), for ligesom at lave ét eller andet. Halløj! Besked fra boarding personalet: flyet er lige landet (2 timer forsinket), og de vil lige vende flyet, og så boarde om 5-10 minutter. Lad os se om de når det...

Med muligheden for altid at kunne foretage sig noget fornuftigt (eller semi-fornuftigt ihvertfald), kunne faktisk godt virke lidt stressende til tider. Jeg synes dog det er herligt, at kunne bruge dum ventetid (uden bøger eller andet givtigt selskab) til et eller andet. Udover tekstbehandling, kan man give sig til at afstemme regnskaber (Psion har indbygget excel-kompatibelt regneark samt adskillige shareware regnskabsprogrammer), rydde op i kaldenderen, opfriske projektplanlægning (der findes shareware projekt-planlægningsprogrammer), spille golf, backgammon eller et andet af de utallige spil. Man kan faktisk også koble sin mobiltelefon til Psionen, og surfe på www eller checke og sende eMail. Fax er heller ikke noget problem. Jeg har dog desværre ikke haft mulighed for at prøve disse faciliteter endnu. Nå, nu boardes der. (20.52). Vi skrives!



mw


©  1998, 1999, 2000 by PDA.dk