PDA.dk

PDAlt Muligt: Generelle nyheder

PDA.dk
PDAlt Muligt
PDAlt muligt
PDAtabasen
PDAtabasen
EPOC
EPOC
Palm OS
PalmOS
Windows CE
Windows CE
Til startsiden Info om PDA.dk

Søg efter:


Tilføj en ressource


Generelle nyheder


PDAjava


PDAsync


PDAta


PDAlarm


PDArt

 

Ny artikel: Om at Beame PIM informationer
Næsten alle PDA'er har en IrDA port. Denne port kan benyttes til at synkronisere med en PC, til at koble til et eksternt net via en mobil telefon, til fjernkontrol-emulatorer, til IR målere og til at sende filer og PIM informationer mellem PDA'er af samme type...
Læs artiklen her...
- Sunday, November 18, 2001
En PDA til dit håndled!
Et firma ved navn "Fossil" har lavet hvad de kalder en "companion PDA" til PalmOS baserede enheder. Den kan hente data via infrarød fra din palm - og gemme på omtrent 190k...
Læs mere her...
- Thursday, November 08, 2001
Tag en TREO!!
...prøv at besøge handsprings web site...
Tag en treo...
- Tuesday, October 16, 2001
Ny linux-pda stærkt på trapperne
Den nye "Agenda", som er en linux-baseret palm-lignende PDA, er nu tæt på at blive frigivet - i USA i hvertfald.
Maskinen, der har 8MB RAM + 16MB Flash, er baseret på en 66MHz 32 Bit NEC VR4181 MIPS chip og den har en skærm med 160*240 pixels der alle kan klare 16 gråtoner. Den kan sync'e med Windows... og linux, såklart!
Læs mere her...
- Wednesday, April 25, 2001
En håndfuld nye pda'er i PDAtabasen
PDAtabasen Hardware er blevet opdateret med en håndfuld nye (og gamle) pda'er. karakter-systemet er også blevet opdateret, men det arbejder vi stadig videre på.
PDAtabasen Software er desuden blevet opdateret med det nye embeddede toolkit.
PDAtabasen
- Tuesday, April 17, 2001
Yopy's ansigt...
Man kan nu få en forsmag på, hvordan en Linux baseret PDA kunne præsentere sin grænseflade. På YopyDeveloper.org har man nemlig lagt en hel del screen-shots ud. Man kommer vidt omkring; lige fra indstilling af system-tiden til grænsefladen på den indbyggede MP3 afspiller...
Læs her...
- Friday, February 23, 2001
Er du til ægte læder?
...så har en dansk importør sendt os en meddelelse om, at de er leveringsdygtige i læder etuier direkte fra den argentinske højslette (!);
" 'Læderhalsene' kommer fra VAJA, som er argentinsk producent af etuier til PDA’er og mobiltelefoner.
En gruppe PDA freaks var trætte af de gængse sorte etuier. De drømte om at beskytte og transportere deres iPAQ’s, Palm’s og andre håndholdte computere i etuier, der levede op til PDA producenternes høje design standard."
Der er billeder og mere på producentens web-site...
Læs mere her...
- Wednesday, January 31, 2001
SurroundSound på PDA'er?
SRSLabs, et firma der har specialiseret sig i alt lyd-relateret, har nu udviklet en ny 'Small Speaker Audio Enhancement Solution' til f.eks. PDA'er. Teknologien, skulle forbedre dynamikken fra små højtalere dramatisk, og forstørre lydens "image field". Teknikken benytter sig af firmaets specielle WOW algoritmer, der kan levere 3-D lyd - og bedre bas - uden brug af slemme ting som f.eks. sub-woofers.
Læs mere her...
- Tuesday, January 16, 2001
Lille Online PDA Museum åbnet!
For dem, som godt kunne tænke sig at se, hvordan PDA'er har udviklet sig gennem tiderne, er der nu (potentielt) en mulighed på et tysk web-site. Der er ikke så mane PDA'er endnu, men man kan ihvertfalde checke en Apple Newton og en HP 95LX ud. Web-forfatteren har ambitioner om at udvide, så stedet kan være værd at holde øje med...
Læs mere here...
- Monday, January 15, 2001
Ny, vaske-ægte "notepad" computer fra IBM
Yahoo har afsløret, at IBM snart vil sælge en ægte "NotePad"; En ny maskine kaldet "TransNote". Maskinen foldes på midten, med tastaturet til venstre og en tryk-følsom skærm til højre, og er, ifølge Yahoom, rettet mod "hårdtarbejdende note-tagere, som advokater og bankfolk"... hmmm. Den lyder da spændende!
Læs mere her...
- Saturday, January 13, 2001
Tale-interface til PDA'er
Rygterne svirrer om firmaet Conversay og dets taleinterface til PDA'er. I første omgang er der en demo af systemet kørende på en Pcokcet PC på CES (stor elektronic-messe i USA) - og nye rygter siger, at Conversay også skulle levere en løsning til Samsungs Linux-baserede PDA, YOPY.
Læs mere her....
- Thursday, January 11, 2001
Swiss Army... PDA?
Firmaet bag den originale kendte sweitzer-kniv (Victorinox) har nu også kastet sig over PDA'erne. De fremstiller nu etuier, hard-cases og holdere til Palms og Pocket PC'ere. Og hvorfor ikke? PDA'er er jo, som nok er de fleste af vores læsere bekendt, det nye århundredes "sweitzer-kniv"!!!
Læs mere her...
- Wednesday, January 10, 2001
En ny REX!
Så har Xircom offentliggjort den nye REX 6000. De kalder sagen en såkaldt "microPDA" - og den er da også lille. Den fylder ikke stort mere end et PC-kort, men kan stadig klare kontakter, addresser, kalender, memo's... og internet indhold! Den nye REX har touch-screen og 2 mb.
Den skulle være tilgængelig i USA omkring midt i december.
Læs mere her...
- Tuesday, November 07, 2000
3Com lancerer "Audrey"
Som den første dims i "Ergo" serien, har 3Com nu lanceret "Audrey"; en håndholdt web- og eMail terminal for hele familien... ;-)
Audrey kan "sync'e" familiens PalmOS maskiner, og dermed samle familiens kalender. Desuden har den en smart klar pen til den trykfølsomme skærm. Pennen lyser op, når der er ankommet nyt eMail...

Læs mere her...
- Wednesday, October 18, 2000
Sharp og Mishubishi samarbejder om ny Communicator
På ZDNet er der nu en lille notits om, at Sharp og Mishubishi er gået i samarbejde om at udvikle en ny PDA med bl.a. indbygget telefon. Der vil blive oprettet et nyt firma til at dække denne aktivitet - og mobil-telefonien vil man, i første omgang, basere på GSM. Det ser ud til, at maskinen således vil blive præsenteret i Europa, først!
Gad vide, hvilket OS de vælger? Jeg gætter på EPOC...
Læs mere her....
- Wednesday, August 23, 2000
IBM Linux-ur prototype
Der er hel nye størrelsesdimensioner i denne PDA fra IBM.
PDA'en er udformet som et armbåndur, har en trykfølsom skærm, en slags scroll button, 8 Mb Flash ram, 8 Mb ram, Ir interface, indbygget PIM - og sikkert en hel del mere!
Se uret her...
- Wednesday, August 09, 2000
Gates' mobifoner...
...på et Hollandsk web-site er der nogle billeder af Sony's kombination af Mobifon og PDA - baseret bl.a. på Microsofts "Mobile Explorer". Desuden har ZDNet en interessant artikel om Microsoft-telefoner...
http://www.zdnet.com/zdnn/stories/news/0,4586,2607573,00.html
- Thursday, July 27, 2000
Sony licenserer Symbian og Texas Instruments teknologi
I en pressemeddelelse fra Symbian, angives det, at Sony regner med at bruge TI-processorer og Symbian software i sine kommende generationer af mobil-telefoner!

Læs mere her...
- Wednesday, April 26, 2000
Hvad er en PDA?
Efter flere opfordringer, har vi nu forfattet et lille skriv, der forsøger at illustrere hvad vi her på PDA.dk opfatter som en PDA. Kommentarer er velkomne!
Læs mere her;
- Friday, April 21, 2000
PDAtabasen er blevet renoveret
PDAtabasen har fået en overhaling, og inkluderer nu også info om softwaren på PDA'erne. Der er kommet flere hardwaredetaljer med, og de er selvfølgelig kommet en del nye PDA'er med i databasen
PDAtabasen
- Tuesday, April 04, 2000
Sonys MiniDisc/PDA combo
Vi har fundet en link til en side med information og billeder af Sony's Palm-baserede MiniDisc PDA-ting. Det ser spændende ud - omend man kunne tvivle på, om kombinationen er en vinder (lidt a'la køleskabs-browseren eller fjernsyns-kaffemaskinen?)
Læs mere her...
- Tuesday, April 04, 2000
Ny Diskussions gruppe: PDA Programmering
Vi prøver nu, efter opfordring, at se om vi ikke kan få gang i en diskussionsgruppe til spørgsmål om og erfaringsudveksling omkring PDA programmering.
Tanken er, at gruppen skal dække over programmering til alle relevante platforme (PalmOS, WinCe og EPOC) samt alle programmerings sprog (Java, Waba, Pocket C, C++).

Find gruppen her...
- Thursday, March 23, 2000
Masser af fotos af den nye Linux PDA
Vi har fundet et sted med masser af gode fotos af "Yopi", Samsungs nye Linux PDA. Alle fotos (og endda en lille video) er optaget på Cebit 2000.
Læs den her...
- Tuesday, February 29, 2000
Standardiseret Synkronisering
Jamen dog - vi har glade dage i PDA verdenen! IBM, Lotus, Motorola, Nokia, Palm, Inc., Psion og Starfish Software har anonceret, at de vil samarbejde om et standardiseret format til data synkronisering! SyncML vil - ultimativt - bevirke at synkronisering mellem PDA'er og PIM'er på PC'er kan blive uafhængig af PDA, styresystem og synk-software.
PDAlletiders, si'r vi bare!
Læs mere her...
- Wednesday, February 23, 2000
Linux baseret multimedie PDA!
Samsung har offentliggjort lidt data om en ny Linux-PDA (!).
Den ser ud til at få alt det, en PDA idag kan ønskes at have - f.eks. E-mail og web, en MP3 afspiller og mindsandten også mulighed for afspilning af MPEG film.
Nu glæder vi os til at se hvornår (om) maskinen bliver tilgængelig - og hvad prisen mon bliver!
Læs mere her...
- Wednesday, February 02, 2000
Wired skriver om den nye Apple PDA
I en online artikel fra Wired Magazine diskuterer man rygterne om den nye Apple PDA. PDA'en skulle være et resultat af et samarbejde ml. Apple og Palm - og de første prototype skulle allerede nu flyde ud af fabrikker i Taiwain!
Læs artiklen her...
- Thursday, January 13, 2000
Rygte: Sony planlægger PalmOS baseret PDA til Playstation 2
Rygterne om Sony's nye PDA kan fortolkes således, at Sony går efter et koncept med en slags kombination af en Visor og en GameBoy...
Læs mere her...
- Thursday, January 06, 2000
Ericsson og Microsoft annoncerer samarbejde
Fra pressemeddelelsen; "Ericsson og Microsoft etablerer et fælles firma til markedsføring og fremstilling af mobile e-mail løsninger..."
Ericsson har efterfølgende meddelt, at dette dog ikke betyder formindsket indsats i Symbian (EPOC)...
Læs pressemeddelelsen her...
- Wednesday, December 08, 1999
eMail Surfing!
Nu kan du surfe WWW på en hvilken som helst eMail-kapabel PDA-dims! Nogle smarte fyre fra "SpeedyLink" har lavet et system, hvor al interaktion til og fra web'en goregår vha. eMail. Servicen er iøvrigt helt gratis!
Læs mere her...
- Thursday, December 02, 1999
Linux på pda'er?
Red Hat (en af linux-pakke udbyderne) har overtaget Cygnus (et firma der udvikler embeddede styresystemer)
Overtagelsen stiller Red Hat (og Linux) stærkt på pda-styresystem markedet (i følge Red Hat)
Red Hat vil tilbyde et linux-agtigt styresystem: eCos
eCos vil dele APIs og programmeringsværktøjer med Linux, så man med det samme udviklingsværktøjer og metoder, kan skabe apps til alt fra servere til pda'er.
Red Hat øjner pda markedet...
- Tuesday, November 30, 1999
PalmOS, WinCE og EPOC32 forener eder!
SoDeog Technologies, Inc. har annonceret "SyncTalk" - et program der tillader EPOC32, PalmOS OG WinCE computere at kommunikere - over IrDA! Nu skulle det således være muligt, at beame kontakter og adresser "sømløst" mellem Palm,WinCe og EPOC maskiner.
SoDeog har gjort beta'er til Palm og WinCe tilgængelige. EPOC versionen er på vej.

Læs mere her...
- Tuesday, November 16, 1999
Nye diskussionsgrupper hos PDA.dk
Vi har fået en del henvendelser om priser på nyt udstyr samt for køb og salg af brugt udstyr vha. af PDA.dk. Som svar på disse forespørgsler, har vi oprettet to nye diskussions fora, nemlig "PDA Loppemarked" og "PDA Priser". Det er meningen, at "PDA Loppemarked" bruges til privates køb og salg - mens PDA importører, forhandlere og forbrugere kan oplyse priser på *nyt* udstyr under "PDA Priser"
Find nyhedsgrupperne her...
- Thursday, November 04, 1999
Verdens mindste PDA: onHand PC
En meget lille PDA har nu set verden; PDA'en har en 16 bit CPU, 128K ram (516 ROM) og applikationer som memo, adresssebog og kalender. Maskinen bruger både IR og Seriel ports kommunikation og kommer med synkroniseringssoftware til PC... Prisen er sat til omkring 250$ - og den skulle være på markedet midt i november! ...så hvis du synes en Palm eller endda en REX er lidt for stor... skulle du måske kigge nærmere på den her sag!
Læs mere her...
- Wednesday, October 27, 1999
PDAtabasen har fået en afdeling for mobiltelefoner.
Nu kan man sammenligne datamulighederne for mobiltelefoner med indbygget modem:
"Mobiltelefoner med indbygget modem.
Denne liste skal hjælpe med valg af en mobiltelefon, der egner sig godt til datakommunikation med en pda.
Denne liste indeholder kun mobiltelefoner med indbygget modem.
Mange andre mobiltelefoner kan benyttes med et sw modem eller et modemkort. Disse telefoner beskæftiger vi os ikke med her."
Find listen her...
- Sunday, October 17, 1999
3COM og Psion overvejer samarbejde!
På Telecom 99 konference har Psion nu bekræftet, at de og 3Com i øjeblikket overvejer muligheden for "cross-licensing". Dette skulle kunne resultere i en ny type smartphone eller pda, baseret på Symbian teknologi og applikationer - men med et Palm bruger-interface!
Læs mere her...
- Wednesday, October 13, 1999
Vilde mobiltelefoner på Telecom99
På Telecom99 konferencen i Geneva er producenterne gået i selvsving med Video-telefoner, WAP-browsere, mobile internet-telefoner, osv...
Vi har fundet et web-site med en masse billeder af prototyper fra Motorola, Siemens, Nokia, Ericsson og flere.
Læs mere her...
- Tuesday, October 12, 1999
PDAtabasen er blevet opdateret
PDA.dk's PDAtabase er en database hvor man kan sammenligne forskellige pda'er, feature for feature.
Følgende pda'er er blevet tilføjet til PDAtabasen på PDA.dk :
Til H/PC Pro:
- Compaq Aero 8000
- IBM WorkPad z50
Til P/PC:
- Cassiopeia E-105 (og E-100+, som den hed før den kom på gaden, er fjernet)
Til EPOC:
- Psion NetBook
- Psion 5mx
Til PalmOS:
- Handspring Visor Solo / Visor / Visor Deluxe
- 3Com Palm IIIe
PDAtabasen på PDA.dk indeholder nu ialt 57 pda'er, så det burde være muligt at finde en der passer!!
Find PDAtabasen her...
- Monday, September 20, 1999
Visor er næsten landet!
Handspring's Palm klon, der kører på PalmOS, kommer på gaden i USA i oktober måned.
Man kan få 2 udgaver: Visor og Visor Deluxe, med hhv 2 og 4 Mb RAM. Deluxe udgaven fås i 5 farver. Begge 2 kan udvides med en række forskellige moduler, som f.eks. modem og Flash RAM.
DateBook og Calculator er blevet forbedret, og WorldClock er blevet tilføjet.
Der er microfon i begge enheder, og det påstås at de, med en passende enhed i udvidelsesporten, kan afspille MP3.
Dockingstationen kører over USB, men en seriel udgave findes også. Den lille Visor kan så vidt vides, fås uden dockingstation.
Enhederne kan benyttes både til Mac og PC, og Outlook synkroniseringssoftware medfølger Dockingstationen.
Læs mere her...
- Thursday, September 16, 1999
Ny type PalmOS PDA; "Visor"
Rygter siger nu, at Palm-skaberne (der forlod 3COM og startede "HandSpring"), snart vil introducere 3 nye PDA'er - alle bygget op omkring PalmOS 3.1.
Priserne vil ligge fra 150$ til 250$, hvor den dyreste model bl.a. vil have 8Mb ram. En af nyskabelserne i forhold til 3Coms Palm's, er en "plug'n'play" udvidelses-slot sidende på PDA'en, der f.eks. vil kunne bruges til montering af MP3 afspiller, mobiltelefon eller diktafon...
Læs mere her...
- Wednesday, September 08, 1999
Ultra portabel "eKopi'erings" maskine til WinCE og EPOC!
HP har annonceret en ny mobil eKopi'erings maskine (ok, lad os bare kalde det en scanner med memory) - CapShare 920 - som både er WinCe og EPOC kombatibel!
Læs mere her...
- Thursday, September 02, 1999
Ny PDA'er fra Handspring
I løbet af denne uge vil "Handspring" sandsynligvis præsentere deres nye PDA. Handspring er startet af to af dem, der står bag 3Com's Palm.
Rygterne siger, at den nye Handspring PDA vil koste under 100$, have 2MB og Sort/Hvid skærm. Desuden vil den kunne udvides m. f.eks. MP3 afspiller og trådløst modem.

Følg med her...
- Tuesday, August 31, 1999
PDA.dk har været til pressemøde hos Psion
Psion præsenterede den nye Serie 5mx (se PDA.dk's review under EPOC-sektion her på sitet).
Desuden gav Morten (den ene af PDA.dk's 2 webmastere) en lille, generel, introduktion til PDA'er.
Og så fik Harddisken fra P1 også lige et interview... ;->
Hør interviewet her...
- Sunday, August 22, 1999


©  1998, 1999, 2000 by PDA.dk