|
PDAlt muligt |
PDAtabasen |
EPOC |
PalmOS |
Windows CE |
|
23. december 1998 Brug din SH-3 maskine som fjernbetjening! For et stykke tid siden skrev jeg i sjov, at man skulle passe på, når man bruger det infrarøde interface på sin pda i nærheden af videomaskiner mm., da pda'en ellers kunne risikere at virke som en slags fjernbetjening! - Temmelig sjovt, syntes jeg. Derfor var det med vantro og skepsis at jeg downloadede programmet SkyCommander fra nettet. For vildt! Det er ganske simpelt for vildt, men nu kan det faktisk lade sig gøre at omdanne sin Windows CE maskine til en potent fjernbetjening! Hvis du har en SH-3 maskine, kan du benytte SkyCommander til at opbygge din egen fjernbetjening, eller oplære den fjernbetjening der følger med. Fjernbetjeningens betjening. Man kan have mange forskellige fjernbetjeninger på sin maskine. hver fjernbetjening har sit eget bibliotek. Hvis man vil have flere forskellige fjernbetjeninger, kan man blot kopiere en eksisterende fjernbetjening til et andet bibliotek, og så oplære den. fjernbetjeningen har 3 modes: playmode - her virker den som fjernbetjening infomode - info om de enkelte knapper learnmode - her oplæres fjernbetjeningen
Medfølgende fjernkontrol i playmode
At oplære en fjernbetjening. Oplæringen sker ved at man trykker på f.eks. "Skru op" på CE maskinen, hvorefter man trykker "learn". Nu skal man tage sin rigtige fjernbetjening og trykke "Skru op", mens man peger mod CE maskinen. CE maskinen siger bip, og man har nu lært CE maskinen at skrue op for TV'ets lyd! Lettere kan det næsten ikke være!
Medfølgende fjernkontrol i Learnmode For den krævende fjernbetjeningsbruger er der mulighed for at opbygge fjernbetjeningen fra bunden, med et simpelt script. Programmets eksistensberettigelse Man kan selvfølgelig altid diskutere formålet med dette program, da man skal have en fjernbetjening for at komme til at oplære programmet, men egentlig kun har brug for programmet, hvis man har smidt sin fjernbetjening væk! Men jeg vil til enhver tid mene at det er sjovere at skrue op og ned for lyden med min CE maskine, end med en almindelig fjernbetjening! Dette program har fået en fast plads på min HP 620lx. Hurra for Oh Hong Meng, som har lagt dette fremragende stykke software ud som FreeWare! Programmet kan hentes her. PDB |
||||||
|
|
|||||||