|
PDAlt muligt |
PDAtabasen |
EPOC |
PalmOS |
Windows CE |
|
1. september 1999 HP Jornada 680 Vi har prøvekørt en HP Jornada 680, og her er hvad der kom ud af det! HP Jornada 680 er den 3. H/PC i HP's 600 serie. Det er samtidig den mindste 600 til dato, og har hermed en god størrelse (ca. som en HP 360lx). Hurtigt overblik
CF og PCMCIA Man kan proppe både et pcmcia og et CF+ card i enheden samtidig. CF card'et kan ikke have ydre tilslutninger. Når der sættes et pcmcia kort i pda'en, bliver en del af bunden på pda'en skudt ca. 3 mm nedad, og for at undgå at pda'en vipper, kan man i modsatte side af bunden, slå en lille klap ud. det virker lidt besynderligt, men det virker, og er med til at mindske tykkelsen på J680'eren. Hastighed J680'eren er udstyret med en SH3 133 MHz processor, den er ca. dobbelt så hurtig som en HP 620lx, så det er noget der kan mærkes!, Der er ikke de samme screen-delays, som mange Windows CE maskiner lider under (det hjælper dog tit at lave en soft-reset, og begrænse ikonerne på desktoppen på alle CE enheder), det tager max 1-2 sekunder at åbne en applikation, og hvis applikationen allerede er åben, tager det kun en brøkdel af et sekund at skifte til den, - lige som det skal være! Design Designet af HP'en er gedigent og let
konservativt - hvis det altså ikke lige var for farven Et rigtig god detalje er den let tilgængelige placering af soft-reset knappen, til venstre for Q-tasten. Knappen aktiveres vha. pennen. Strømforbrug Strømforbruget er opgivet til 7-8 timer på en opladning, og det ser ud til at passe meget godt, og det er i den gode ende, når der er en farveskærm tilstede. Hvis 7 timer ikke er nok, kan man få et extended batteri til J680, som kan klare 21-24 timer. Dette batteri ligner nærmest en tyk krum agurk, når man ser det i profil, så skønheden må her vige lidt for mobiliteten. HP'en tænder automatisk når skærmen slås op (kan slås fra), men slukker ikke automatisk, når den lukkes, men enheden slukker selvfølgelig automatisk ved time-out. Tastatur Tastaturet er et "rigtigt" tastatur, med firkantede taster, og udemærket vandring. det kan godt være at man vil brokke sig over tastaturets størrelse, men det kan simpelthen ikke være større, hvis enheden ikke skal være større og man stadig ønsker æøå! I forhold til tastaturet på en HP 620 LX, er dette tastatur drøngodt, det er næsten på højde med Psions tastatur på 5 / 5 mx. Pda'en egner sig fortrinligt til tommelfingerskrivning, og ligger godt i hånden, når man står op. Hvis man har en damehånd (som jeg har), kan man også bruge tifingersystemet. På venstre side af skærmen er der plads nok til at placere en tommelfinger, så man kan holde pda'en med én hånd, og skrive med den anden, uden problemer. Lyd J680'eren fungerer fint som diktafon. Der er placeret en optage, afspille og en spoleknap på siden af HP'en, så optagefunktionerne kan betjenes uden at pda'en åbnes. Lyden på Jornadaen er i øvrigt bestemt ikke egnet til f.eks MPEG afspilning; den kan godt, men det lyder som en dårlig clock radio! lyden er dog bedre end på en HP 620lx, hvilket ikke siger så meget. Modem Modemet, som jeg ikke har testet, er et hardware 56k modem, og udgangen er placeret i højre side. I ROM'en er der placeret en lille controlpanel add-on, som gør det muligt at indstille modem'et til det land du befinder dig i, blot ved at vælge landet på en liste. Software Udover designet/formfaktoren, har HP'en en række softwaremæssige fordele: Den inkluderede software differencherer J680'eren fra andre H/PC'ere. Trio PhoneManager følger med
på CD'en, og giver mulighed for at sende SMS beskeder over ens
mobiltelefon, samt styre telefonbogen i telefonen, man kan endda importere
kontakter fra "Contacts" og håndtere flere forskellige
telefonbøger.
HP Quick Pad gør det
muligt hurtigt at skrive tekst ind, for senere at føre det over i det
program hvor det hører hjemme. En slags notesblok med knapper til
overføre teksten til alle PIM applikationer og Pocket Word HP Settings
giver mulighed for at indstille f.eks lysstyrke og memoryfordeling. OICE View 1.1 (på CD) giver mulighed for at vise en række forskellige filtyper på HP'en. Feks kan du med dette program vise Wordperfect tekster, Quattro Pro regneark, Windows Meta Files og Freelance præsentationer. Det kan vise sig at være et uundværligt program, hvis man modtager mange mails med attachments i forskellige filformater. HP'en kommer med flere andre ekstra programmer, f.eks bSquare bFind, som jeg ikke vil komme ind på her, men som absolut er den ROM plads værd, som de fylder.. Skærmplads HP har gjort 3 tiltag for at maksimere den begrænsede skærmplads. en page Up hard icon, en page down hard icon og en Task Switch hard icon, placeret i højre side af skærmen. De 2 første Hard Icons eliminerer behovet for en vertikal scrollbar, og med den sidste Hard Icon, der kan skifte mellem alle åbne applikationer, eliminerer man en stor del af taskbarbehovet (med mindre man har mange apps åbne, så tager det lidt tid at bladre sig igennem apps'ene, men så kan man bruge applikationstasterne). Hvis både taskbar og vertical scrollbar deaktiveres, får man ca 15 % mere skærmplads, ganske fikst!. Genvejstaster Enhedens 11 applikationsknapper og 4 Hard
Icons kan alle konfigureres via HP HotKeys til at starte en hvilken som
helst applikation. Konklusion HP Jornada 680 er den fedeste Windows CE
H/PC jeg har haft fingrene i. Gad vide om man kan få en maling der kan hænge fast, og som kan dække den lilla farve?! Hvis HP havde pakket Jornadaen ind i børstet aluminium eller sort gummi, havde det også været en af de flotteste pda'er på markedet. Og tænk hvis man havde lavet flouriserende markeringer på tasterne, så ville den være endnu lettere at bruge i mørke! Det var vist det! Nåh ja, - Dockingstationen ligner en surrealistisk rumstation - helt efter min smag! Den testede HP Jornada 420 var venligst udlånt af Hewlett – Packard A/S PDB |
||||||||
|
|
|||||||||