|
PDAlt muligt |
PDAtabasen |
EPOC |
PalmOS |
Windows CE |
|
revideret 1. november, 18.marts 1999 Internetopkobling på en H/PC Denne artikel beskriver hvordan opkaldsprofilet på en HP/C med Windows CE 2.0 opsættes til at kunne browse på nettet, og sende og modtage eMails over telefonlinien. Modemet Medmindre du vil lave sin internetopkobling via LAN eller via ens Desktop pc, skal du bruge et modem, for at komme på nettet. Man kan enten benytte et PCMCIA modem, en mobiltelefon med indbygget modem, eller et internt software- eller hardware-modem. I denne artikel sker opkoblingen via et PCMCIA modem Modemet skal være kompatibelt med Windows CE, og det er langt fra alle PCMCIA modems der er det. Du kan finde en liste over en række CE kompatible PCMCIA modems her. Sæt PCMCIA modemet i Et PCMCIA modem skal registreres af Windows CE, før du kan starte på at lave din opkobling. Interne modems er registreret på forhånd, og biltelefonmodems kræver et kunstgreb i registreringsdatabasen (se hvordan). PCMCIA modemet registreres ved at stikke kortet i PCMCIA porten, og lade det sidde der indtil opkoblingsprofilet er oprettet.
Alt efter hvilket modem man sætter i, sker der forskellige ting. Med et Apex Clipper Com v.34 modem skal du bare trykke ok til at benytte det på batteripower (hvis du ikke er på ekstern power) Start Remote Networking Gå ind under Programs -> Communications -> Remote Networking i start menuen, og dobbeltklik på "Make New Connection".
Her indtastes et navn til opkaldsprofilet, og punktet "Dial-Up Connection" vælges.
Tryk derefter på "Next >". Vælg modemet Det indsatte modem vælges på listen over modems.
Under "Configure..." kan forskellige indstillinger sættes op på modemet: Port indstillinger, ekstra modem kommandoer mm.
Under normale omstændigheder kan standardindstillingerne bruges, - dog bør man sætte port hastigheden til modemets hastighed (eller højere). I dette tilfælde sættes hastigheden til 38400. Sæt TCP/IP op Gå ind under "TCP/IP Settings...". Hvis du har fået en fast IP adresse (det har du under normale omstændigheder ikke), skal den indtastes under fanebladet "General". Under fanebladet "Name Servers" skal man indtaste de DNS adresser man har fået af sin internetudbyder.
Det kan tit lade sig gøre at opkoble med "Server-assigned addresses" hvis du ikke lige har DNS adresserne ned hånden. Tryk "Ok" og tryk "Next >" Indtast telefonnummeret Du skal nu indtaste telefonnummeret til opkaldspunktet hos din internetudbyder. I felterne "Country" og "Area" skal du ikke skrive noget, med mindre du vil ringe til udlandet.
Tryk på "Finish" for at afslutte opsætningen af opkaldsprofilet. Du vil nu have et ikon i "Remote Networking" der symboliserer dit nye opkaldsprofil. Dobbeltklik på dette ikon. Indtast brugeroplysninger Indtast dit brugernavn og adgangskode, og kryds "Save Password" af, hvis du ikke gider at taste det ind hver gang du skal kalde op til internettet.
Øverst til venstre ved "Phone:", står det telefonnummer der bliver ringet op til. Det er højst sandsynligt forkert!. Windows CE er på dette punkt irriterende amerikansk! Man bliver her nødt til at ændre ens "Dailing Patterns" Opsæt "Dailing Patterns" Tryk "Dial Properties" og tryk på "New" for at oprette din egen opsætning af telefonnummergenereringen.
Skriv f.eks. "Danmark" og tryk "Ok". Gå ind under "Dialing Patterns" og skriv "G", og ikke andet, i alle felter og tryk "Ok".
Det er godtnok at springe over hvor gærdet er lavest, men det sparer dig for en masse bøvl med de amerikaniserede telefonnumre!. Verificer telefonnummeret Gå tilbage til "Dial-Up Connection" (ved at trykke "Ok") Check at det rigtige telefonnummer er listet nu. Det er i orden at der står "T" foran telefonnummeret, det skal stå der!. Overfor "Dial from:" skal din nyligt oprettede telefonnummergenerering være listet.
Hvis alt står rigtigt, kan opkoblingen afprøves. Ring op Tryk på "Connect" for at prøve opkaldsprofilet. Det kan godt tage lidt tid. Over for "Status:" kan du se hvad der sker. Når der står "Connected", har du lavet din opkobling korrekt! Hvis det ikke lykkes, er der noget galt ;)
Held og lykke med det! PDB |
||||||
|
|
|||||||