PDA.dk

Windows CE

PDA.dk
PDAlt Muligt
PDAlt muligt
PDAtabasen
PDAtabasen
EPOC
EPOC
Palm OS
PalmOS
Windows CE
Windows CE
Til startsiden Info om PDA.dk

Søg efter:



Nyheder


Software


Hardware


Tips og Tricks


Andet

 

2. august 2000

Test af HP Jornada 545, og et kig på Windows CE 3.0, Pocket PC.

Vi har haft fingrene i en af de nye Pocket PC'ere, og det var et behageligt bekendskab.
Denne artikel kigger på HP Jornada 545, og sammenligninger den med andre produkter.
Hvis du vil have tørre tal på Jornada'en, skal du kigge i vores PDAtabase

Hvad kan J545'eren?
Afspille dine Mp3 filer
Næsten alt det du kan med PC versionen af Outlook.
Læse og skrive dine Word og Excel filer.
Vise bøger.
Bruges som diktafon
Tegne og skitsere
Spille golf

Udseendet
Jornadaen er elegant og konservativ. Der er ikke meget plastic på enheden; den er indkapslet i en mørk metalskal, som virker slidstærk, og meget lidt modtagelig for ridser. Det er langt det bedste PDA design HP har præsteret indtil nu!

Pennen
Pennen er en flad lille sag, som ligger godt i hånden. Pennen er placeret i låget, i en besynderlig uddybning, og pennen er let at få ud og sætte på plads igen.

hvis klappen pilles af er der imidlertid ingen steder at placere pennen - så må man bruge en afbidt negl eller lommeklipsen fra en BIC kuglepen!

Skærmen
Passer fint i størrelsen til opløsningen på 240x320x12bit farver (Alle HP's Windows CE maskiner kører enten 8 bit eller 12 bit, og ikke 16 bit farver, som skærmen ellers fysisk kan vise, pga. en begrænsning i grafik-chipsættet).

Skærmen er klar og skarp, men er ikke god i sollys, og det er ingen cstn-skærme, da cstn skærme pr. definition er ikke-reflektive, men baggrundbelyste.

Trykfølsomheden er ikke som på min gamle HP 620'er, men en smule mindre følsom, hvilket (efter lidt tilvænning fra min side) er ok, da man så ikke så let kommer til at trykke forkert. Til gengæld kan man risikere at man får "forvildede" streger, når man skriver tekst ind, hvis man ikke får trykket hårdt nok (og det er ikke særlig hårdt).

Selvom GUI'en er noget ændret ifht. den gamle Windows 2.11, er der ingen problemer med at ramme de mindre grafiske elementer i Windows CE 3.0 GUI'en. Især ikke hvis man har kalibreret skærmen ordentligt.

Klappen
Jornada 545 er udstyret med en beskyttelsknap i samme materiale som resten af PDA'en, undersiden af denne klap er dog af plastic, og det er I dette plastic, penholderen er placeret.

Som solskærm
Klappen fungerer perfekt som solskærm, og det kan være temmelig nødvendigt, hvis man vil se noget udendørs.

Beskyttelse
Desuden giver klappen selvfølgelig skærmen en god beskyttelse mod slag og ridser, når Jornadaen ligger og roder rundt i en lomme eller taske. 

USB
Jornadaen understøtter synkronisering over både USB og serielport. Hvis man har mulighed for USB synkronisering, har man ikke lyst til at seriel-synkronisere mere, det går alt for langsomt, og det tager en evighed at overføre f.eks MP3 filer. Det gør det ikke over USB.

Desuden kunne man sagtens forestille sig alle mulige former for periferiudstyr, som kunne tilkobles over USB porten; f.eks. et keyboard.

Jornada 545 som MP3 afspiller
Jornadaen kan, sammen med et par hovedtelefoner (som medfølger), fint bruges som MP3 afspiller. Lyden er lige så god som fra dedikerede MP3 afspillere, og det er lettere at opsætte displaylister (og gemme dem) Den indbyggede software kan omkonfigurere knapperne, så man selv kan bestemme hvordan afspilleren skal styres.

Pladsmangel
Imidlertid er der et alvorligt problem; og det er pladsen! Hvis man skal benytte sin J545 som MP3 afspiller, kan man lige så godt købe et stort CF Card med det samme - der er ikke så meget ved kun at have to MP3 filer med på farten.

Sluk skærmen
Jornadaen understøtter skærmsluk under brug; hvis man trykker og holder alert LED'en nede i ca. et sekund, slukker skærmen, men fortsætter med at lave de operationer man nu har sat den igang med - f.eks at afspille MP3 filer. Det har den indlysende fordel at man sparer strøm, og dermed kan høre musik i meget længere tid.

Sammenligning på formfaktoren

I forhold til Jornada 430
Er den den nye Jornada 545 mindre, og væsentlig mere tiltalende og kvalitetsudstrålende.

I forhold til palm III
Er den nye Jornada lidt smallere og lidt længere, og ca. Lige så dyb, til gengæld er den tungere og en hel del kønnere. Skærmarealet er lidt mindre på J545'eren, hvis man regner silk-area'et med på Palm'en.

I forhold til Palm V
Dumper J545'eren på størrelsen, til gengæld har de samme kvalitetsmæssige udstråling, og er ca. lige lækre at se på. Skærmarealet er lidt mindre på J545'eren, hvis man regner silk-area'et med på Palm'en.

Positionering
Microsoft har tænkt at Pocket PC'erne skal overtage markedsandele fra PalmOS PDA'erne. EPOC og H/PC PDA'erne er en anden kategori af PDA'er, og markedssegmentet er et andet (efter min mening). PDA'erne kan derfor groft set deles op i to dele: dem med tastatur, og dem uden. I kategorien uden tastaturer findes PalmOS pda'erne, Windows CE 2.11 pda'erne, et par linux pda'er og Pocket PC'erne.

Hvis man sammenligner Windows CE 2.11 med Windows 3.0 (Pocket PC) maskinerne, vinder Windows CE 3.0 PDA'erne klart, da de er hurtigere, ikke større, har et bedre styresystem og en mindst lige så god batterilevetid. Linux PDA'erne er interessante, men er ikke på markedet endnu. Derfor er det mest interessant at sammenligne Pocket PC'erne med Palm OS'erne 

Pocket PC slår PalmOS styresystemet, og brugervenligheden er dødt løb.
Microsofts nye Pocket PC formfaktor, loadet med Windows CE 3.0, er PalmOS overlegen mht. features. Det kan diskuteres i det uendelige, om det ene system er mere brugervenligt end det andet, men jeg vil (meget forsigtigt) vove den påstand at PalmOS er lettere at bruge, fordi kompleksiteten i systemet er mindre! Men at de er lige lette at gå til, hvis man ønsker at benytte de samme features på begge maskiner.

Jeg satte min kone til at oprette en ny kontaktperson på begge systemer, og det tog ca. lige lang/kort tid, og hun havde de samme problemer på begge systemer: Input af bogstaver, hvor hun dog havde lidt lettere ved Pocket PC, p.g.a. muligheden for almindelige små bogstaver. Så den initielle barierre er nok også stort set ens.

Palm vinder på størrelsen.
Palm V'eren slår Pocket PC'erne på størrelsen. Alt andet lige, er mindre = bedre, og der er ikke kommet farve PDA'er på markedet (og slet ikke Palm IIIc) der kan konkurrere på størrelsen med de monokrome enheder. 

Palm vinder på batterilevetid.
Batterilevetiden på Pocket PC'erne er kortere p.g.a. kraftigere processorer, farveskærm og mere RAM, til gengæld har det ofte ingen praktisk betydning, hvis man ændrer sit forbrugsmønster, og oplader hver dag. Det er klart at man ikke kan benytte sin Pocket PC 8h I træk som MP3 afspiller, uden den løber tør for strøm, men det bør holdes op mod Palm'ernes manglende mulighed for lydafspilning.

Pocket PC vinder på anvendelsesmuligheder
Anvendelsesmulighederne på Pocket PC er noget større. En omfattende netværksklient, lydunderstøttelse, CF card understøttelse, USB understøttelse, kraftigere hardware, OS arkitektur og farveskærm /skærmopløsning giver mange flere anvendelsesmuligheder I forhold til PalmOS. 

Indbyggede applikationer og brugerflade 
For at give et lille indblik i hvilke muligheder der findes med Jornada 545, er her en summarisk liste over PDA'ens programmer, samt en hurtig sammenligning med Windows CE 2.11 og PalmOS

I forhold til windows CE2.x
Er brugerfladen enklere og hurtigere at bruge, og applikationerne svarer med det samme. Gamle Windows CE 2.x applikationer kan tit køre på Windows CE 3.0.

I forhold til PalmOS
Er der væsentlig mere funktionalitet (som måske ikke er nødvendig for nogle). Der er én ting der gør PalmOS mere overskuelig, og det er at skriveområdet aldrig forsvinder. Det kan være lidt forvirrende på en Pocket PC, at skriveområdet skjules, når man ikke har brug for det - til gengæld får man så meget mere skærmplads. De er nogenlude lige hurtige til almindelige PIM opgaver, men Pocket PC er hurtigere til tungere opgaver som at starte AvantGo kanal-viseren og at vise billeder.


Screenshot af File Explorer, som giver adgang til filsystemet

Microsoft applikationer

  • Hjælpefunktion
    Ligger under start menuen, og henter automatisk hjælpefilen til det aktive program.
  • Calendar
    Aftaler, mødeindkaldelser mm. agenda, day, week, month og year views
  • Contacts
    Kontaktpersoner, meget omfattende registreringsmulighed
  • Inbox
    Send og modtag eMails, incl. attachments, understøtter IMAP4, POP3 og synkronisering
  • Notes
    Tekst, tegning og lyd i et notetagningsprogram.
  • Pocket Excel
    Slank udgave af storebror, kan læse Excel filer direkte
  • Pocket Word
    Slank udgave af storesøster, kan læse Wordfiler direkte
  • Tasks
    Opgaver, med mulighed for prioritering og alarmer.
  • Microsoft Pocket Internet Explorer
    Kombineret www browser og AvantGo channel browser, understøtter JavaScript og frames
  • Microsoft Money 2000
    Styrer dit privatforbrug, hvis du giver det lov!
  • Microsoft Windows Media Player for Pocket PC
    Afspil MP3, WAV og WMA filer
  • Microsoft Reader
    Læs Microsoft Reader Books (der findes rigtig mange titler på f.eks cewindows.net

HP Applikationer

  • HP settings
    Justerer skærm og lyd med pre- og selvdefinerede profiler.
  • HP security
    PIN kode til din Jornada
  • HP backup
    Backup af data og programmer til CF card
  • HP game buttons
    Indstiller Jornadaens knapper vha. profile, som kan benyttes i spil
  • HP home menu
    Program launcher, konfigurerbar.
  • HP task switcher
    Skifter mellem åbne programmer, og lukker programmer.

Screenshot af Today, som viser opgaver, mails, aftaler mm.

Andre applikationer

  • OmniSolve
    Avanceret matematisk og financiel lommeregner. 
  • PeaceMaker
    Beam Contacts til og fra Palms

Applikationer på CD
Der er, ud over de indbyggede apps, mulighed for at installere en række programmer fra de medfølgende CD'er. F.eks Image Expert CE 2.0 til billedvisning og ZIO Golf v1.1 - et flot og imponerende grafisk køllesvingerspil.

JetSend ligger på en CD, og er ikke er lagt i ROM'en. Det er lidt ærgeligt, men softwaren var nok ikke færdig, da HP brændte ROM chippene til J545. 

Der følger en fuld version af Outlook 2000 med Jornadaen.

Konklusion
Jornada 545 er den absolut fedeste non-keyboard pda jeg har haft mellem hænderne, pga de mange features og anvendelsesmuligheder, den simple brugerflade og det flotte design, og på trods af størrelsen og batterilevetiden. Jeg ville godt bytte med min Palm V! men den koster selvfølgelig også noget mindre!


Den testede HP Jornada 545 havde vi lånt af HP Danmark, tak for det!



pdb


©  1998, 1999, 2000 by PDA.dk