PDA.dk

Windows CE

PDA.dk
PDAlt Muligt
PDAlt muligt
PDAtabasen
PDAtabasen
EPOC
EPOC
Palm OS
PalmOS
Windows CE
Windows CE
Til startsiden Info om PDA.dk

Søg efter:



Nyheder


Software


Hardware


Tips og Tricks


Andet

 

5. september 1999

Windows CE tips

Her har du lidt forskellige Windows CE tips, nogle af tipsene, gælder kun for én type platform( P/PC eller H/PC)

Toolbar tips
Hvis man vil vide hvilken funktion, der gemmer sig under en knap, kan man få et Tool-tip frem, ved at trykke på knappen og holde den nede i et lille stykke tid. Hvis funktionen ikke skal udføres, trækkes pennen væk fra knappen, mens den holdes nede.

Optimér memoryfordelingen.
Du kan med fordel omfordele memory-forbruget på din Windows CE maskine, hvis du har mere end 8 Mb ram. Det er meget sjældent at du vil behøve mere end 4 Mb til program-afvikling, men som standard står memoryfordelingen til halvdelen af den samlede rammængde til programafvikling. du vil således med 16Mb RAM kunne bruge de 12 Mb til program-installation og data, uden at det går ud over hastigheden.

Sådan gør du: Gå ind i Control panel. Åbn System, og træk bar'en under fanebladet Memory mod højre, til program memory står til ca. 4000kb.

Vis fil-efternavne
Du kan få Explorer (My Handheld PC) til at vise fil-efternavne ved at gå ind under "View"->"Options", fjern afkrydsningen i "Hide File Extensions" og tryk "OK". - Så kan du se fil-efternavnene.

Fjern unødige ikoner på skrivebordet
Slet alle de ikoner på skrivebordet, du ikke bruger så tit. Det bruger en del ressourcer at vise ikonerne, så det kan godt betale sig at rytte godt op!

Du kan placere genvejene i Start-menuen istedet. (der er adgang til start-menuen i folderen "\Windows\Programs\ ")

Få mere skærmplads
Du kan få en stibe skærm mere, hvis du skjuler Taskbar'en, når du ikke bruger den. højreklik på Taskbar'en (alt+tap) og vælg Auto Hide, Herved skjules Taskbar'en automatisk. Man får den frem igen, ved at klikke i bunden af skærmen, eller trykke på -tasten.

Minimer alle applikationer
Du kan hurtigt minimere alle programmer ved at trykke på skrivebords-ikonet nederst i højre hjørne. Du kan derefter maksimere programmerne igen, ved at trykke på knapppen en gang til.

Baggrundslys sutter batterier
Du sparer batteri ved at skrue op for kontrasten, istedet for lysstyrken. Til indendørs brug kan man tit skrue helt ned for lysstyrken.

Brug Windows tasten
Du kan bruge Windows tasten til at udføre en række kommandoer på din H/PC:
*, kalder startmenu'en
* + E, starter Explorer
* + R, kalder Run-dialogboksen
* + I, starter penopsætningen
* + -, starter synkroniseringen med desktop pc
* + H, kalder Windows CE hjælpefilen
* + K, starter keyboard opsætning
* + C, starter kontrolpanelet
* + M, minimerer alle applikationer
* + Spacebar, viser keyboard shortcuts

Brug ToDo list'en effektivt!
ToDo lsiten kan bruges til at skrive ting op man skal lave, eller huske. - Det siger sig selv. Men hvis der bliver alt for mange punkter på listen, bliver den let uoverskuelig. Derfor er det en rigtig god idé at kategorisere gøremålene, - så kan man sortere på opgavetypen, ved at trykke på "Categories", eller filtrere typen af opgaver ved at benytte knappen "Filter", så indkøbslisten kan skilles fra listen over de videofilm man skal huske at se, listen over kunder man skal have besøgt, eller listen over gode idéer der skal afprøves.

Dobbeltklik optimering
Hvis du har problemer med at dobbeltklikke på din Windows CE pda i specielle situationer: Hvis du f.eks står op, ligger ned eller lignende, så kan du med fordel rekalibrere dobbeltklikket mens du står i situationen.

Rekalibrering af dobbeltklik: Gå ind i "Control Panel"->"Stylus", vælg fanebladet "Double-tap" og udfør så kalibreringen.

Reset din Windows CE pda
Du kan med fordel resette din pda, en gang imellem.

Hvis du synes din pda er blevet langsommere, eller dokumenter tager meget lang tid at åbne, - så vil det tit hjælpe at resette pda'en. Det vil også forebygge "frysning".

Reset kaldes også warm-boot.

Brug Outline funktionen i Pocket Word.

Hvis du trykker View->Outline, kommer du ind i Outline view, eller frit oversat:dispositionsview. Her kan du strukturere dit Worddokument, ved at definere op til 9 overskriftsniveauer, og almindelig brødtekst. Overskrifterne bliver automatisk formateret med tekststørrelse, font, og linieafstand.

Du kan hurtigt navigere rundt i dokumentet ved kun at vise overskrifter, eller flytte rundt på hele afsnit, ved at benytte afsnitsikonerne, og trykke på op eller ned knapperne.

 


pdb


©  1998, 1999, 2000 by PDA.dk